Kennel Heldager's Norsk Lundehund

Gå til indhold

Hoved menu

Lundehundetræf 2011

Norsk Lundehund > Lundehundetræf

Træf 20.8.2001 på Møn


Davs med jer….nu er jeg – Tavi  - klar til at komme på banen…jeg er lige blevet 7 mdr., men da der ikke undervises i hundestavning , der hvor jeg har gået i hvalpeskole, så må jeg lige som resten af min flok, bruge min madmor som sekretær ;-)

Jeg har lige været til mit første lundehundetræf, der var der ud over min egen lille flok og mine søskende  en masse lundehunde fra Danmark, Holland, Tyskland , Sverige og Luxemburg… vel omkring 46 hunde og i alderen 7 mdr.-14 år….og nøj hvor havde vi det sjovt….
Udover alle vi dejlige lundehunde var der også nogle enkelte andre slags hunde med , det var nogle der  er så heldige, at de bor sammen med en eller flere lundehunde og derfor havde fået lov til at være med i det gode selskab ;-).

Først sad vi nogenlunde pænt i snor og kiggede lidt på hinanden, men hurtigt blev vores familier så kloge at vi fik lov til at lege frit…. Altså undtagen nogle damer som lugtede og opførte sig lidt for udfordrende for de voksne drengebasser …. De løbske hundepiger havde et område for dem selv…..
Da vi hurtigt havde bevist, at vi godt kunne klare os selv, fandt vore familier endeligt maden frem, og så kunne vi bevise, at vi er eksperter på området, når det gælder at tigge…. Selvfølgelig var der nogle der mente at deres lundehund ikke tiggede, men vi lundehunde er jo nogle kloge hunde, så dem der var uheldige at have sådan en familie sørgede da bare for at tigge hos en familie, der sad udenfor deres egen families synsvinkel.

Da maden var spist, blev folk meget optaget af at kigge på nogle røde og grønne papirstykker, og når de havde fundet lige den, de ville finde i bunken, gik de op og fik den byttet til en ting.

Så skulle vi have snor på….. men kun for at vi kunne få vore mennesker , dem var der ca. 40 af, samlet i en klump så der kunne blive taget en masse billeder af os alle sammen…. Tja, det blev da gjort hele tiden
Da vi nu havde været sådan nogle dygtige modeller, så fik vi kage….altså vores familer fik kage… der var ingen hundekager, så vi måtte igen til at tigge os til smagsprøver….

Efter alt den kage skulle vi motioneres … lidt lunderace. Vi blev opdelt i de unge (0-2 år), de voksne(2-8 år) og veteranerne (8+ år) samt i hundepiger og hundedrenge.
Jeg var den hurtigste dreng i den yngste aldersgruppe. Dis var den hurtigste pige i yngste gruppe. Lunda var den hurtigste voksne hundepige, Loke var den hurtigste voksne dreng og  Freja fra Luxemburg var den hurtigste veteranpige.
Vi var så 5 vindere. Der var ingen af de ældre hundedrenge, som var i humør til at løbe….
Så blev det besluttet, at der skulle findes ud af hvem, der var den allerhurtigste….
Der løb Loke fra mig …. Og blandt pigerne var det Lunda, der var den hurtigste… så det blev 2 kuldsøskende som løb en meget tæt finale….. som Loke vandt med en potespids.

Så blev det grill tid….  De fleste af os var næsten for trætte til at tigge mere… men vi kunne da samle krummer op, og da der var en der fandt på at lave et lynangreb på brødet, så var vi da med på, at der skulle spises hurtigt før at byttet blev taget fra os….. men det gode – kødet -  blev altså "tabt" der hvor vore familier sad og spiste….. da min famile havde spist, pakkede vi sammen og kørte hjem… en lille lur på et par timer…. Så var vi klar igen….. til at gå i seng, sagde vores familie…. Men jeg var faktisk også stadig lidt træt….


MVH.
Tavi – Heldager’s Oktavius



Tilbage til indhold | Retur til hoved menu