Kennel Heldager's Norsk Lundehund

Gå til indhold

Hoved menu

Hundene fortæller om dem selv

Norsk Lundehund

Nu vil Bjarke fortæller lidt om vores race. Bjarke har givet resten af flokken lov til at kommentere hvis der er noget han glemmer.  

Jeg er en Norsk Lundehund. Der er mange som tror jeg er en ræv. Mine forfædre var brugshunde, de blev i gamle dage brugt til at jage søpapegøjer også kaldet lundefugle på store dele af den Norske kyst.
Hvornår vi startede ved jeg ikke, men der er fundet beskrivelser af vores jagt der er over 400 år gammel. Vi var en vigtig del af Norges næringsvej.

Når vi gik med vores familie på jagt så gik vi ind i fuglenes snævre gange ind til rederne og hentede de levende fugleunger ud. Vores familie spiste kødet, fjer og dun blev brugt til sengetøj eller blev eksporteret.
Til en pude skal man bruge 6 kg dun og hver fugl gav 20 gram. Mine forfædre har virkelig arbejdet for føden, i 1870erne blev udbyttet fra en by på 55.000 lundefugle. Prisen på et kilo dun var 2.5 kr. Hver familie havde fra 2-3 til 10-12 hunde.

Omkring 1850erne gik man over til netfangst hvorefter antallet af hunde gik tilbage indtil hundene helt forsvandt flere steder. På et enkelt sted Mostad på Værøy tog man vare på denne specielle hund. Herfra fik ægteparret Christie i Hamar tilsendt nogle hunde i mellemkrigsårene og de opbyggede en flok på 60-70 hunde.

Under anden verdenskrig udryddede hvalpesygen næsten alle hundene på Mostad og de fik så hunde tilbage fra Hamar. Hvalpesygen ramte senere også østlandet og i slutningen af 1950erne var hundestammen igen meget lille. Eleanor Christie tog endnu engang sig af racen og fik 5 hunde sendt fra Mostad og fik flere opdrættere med sig og racen blev reddet.
Racen er i dag på ca. 6-700 Hunde i Norge.

De første Lundehunde kom til Danmark i 1976 og 1977 til Kennelen Lundestuen, det første kuld blev født i 1978. I dag er der ca. 90-100 hunde af racen i Danmark.

Når du møder os i dag, kan du hvis du kigger ordentligt efter godt se at vi er udviklet perfekt til vores forfædres job med at fange Lundefuglen, og skulle der komme en forbi kan vi stadig. Lad os starte nedefra:

Vores poter:
Vi har mindst 6 tæer på hver pote. Fem fuldt udviklede treleddede tæer og en toleddet tå, svarende til menneskenes tommelfinger. Dette ses tydeligt på et røntgenbillede. Til disse overtallige tæer er der bøje- og strække-muskler, som omtrent svarer til musklerne i de menneskelige tommelfingre. Andre hunde har kun 4 tæer og muskulatur til disse. Dem vi har flere end andre hunde kaldes ekstra tæer. Det er meget effektivt når man skal stå fast på fjeldet eller skrænter. Hvis du ikke siger det til nogen så kan jeg fortælle dig at det er meget effektivt på agility forhindringer også.
Vores kløer på ekstra tæerne skal klippes af og til, da vi ikke har de store muligheder for at slide dem i hverdagen.  

Stella: Der er mange der tror at Bjarke stadig er en hvalp fordi han har så store poter, men det er kun når jeg ikke er med for så kan de godt se at han ikke er hvalpen i familien.
Fossi: og så er der nogle der ikke har kunnet få tæer nok..... Tavi har 7 tæer... hvilket han brokker sig højlydt over hver gang vi får klippet negle.

Skulderled:
Vi er meget fleksible i vores skulderled, vi kan føre vores forben ret ud til siderne.
Hvis vi var lystfiskere, ville vi være gode til at vise hvor store fisk vi havde fanget.
Tavi : Det kan være at vore forfædre sammenlignede hvor stor en bunke fugle de havde fanget til deres ejer.

Nakkeled:
Vores nakkes anatomi ligner ikke andre hundes, vi kan bøje vores hoved bagover og røre ryggen med snuden.
Af andre pattedyr er det kun rensdyr der kan gøre dette.  


Mange mennesker kan ikke lide at se det bliver vist, men vi gør det tit selv.
Her er det hvalpen Hampus der sover med hovedet bøjet bagover.
Fossi: Nogle dommere mener de skal afprøve om vi kan det, dum ide... hvis de absolut vil se det, så kan de bede om at vor handler viser dem det, for dem vi kender kan bedre få os til at være med i bevægelsen.

Ører:
Brusken i vores ører kan trække sig sammen og det ydre øre kan foldes og bøjes om så øregangen bliver lukket.
Det er for at vi ikke fik støv og skidt i ørerne når vi gik ind i lundefuglens gange.
Vi må ikke øremærkes fordi vores ører kan foldes. Derfor sidder Bjarkes og Stellas nr. på deres mave.
Edda, Liv ,Fossi og Tavi har en ID-chip i nakken.

Tænder:
Mange af os lundehunde mangler en tand i hver side både i over- og undermunden. Præmolarmangel. Det siges at det var en af grundene til at vi kunne aflevere vores fangst i live, der var bedre plads til fuglen.
Stella: Jeg har prøvet med både gråspurve og solsorte, det er meget svært at aflevere en fugl i live, de dør som regel af skræk.



Gang:
Vi har vores egen specielle gangart. Vi går let og elastisk og har vævende forbensbevægelser og parallelle bagbensbevægelser. Vores gangart er meget praktisk på snævre fjeldsider.
Når vi går bøjer vi ikke i albueledet, derved opstår de vævende forbensbevægelser.

 

Temperament:
Vi er meget venlige hunde, vi vil helst være en del af flokken og har det bedst når hele familien er samlet. Vi har en god hørelse og skal nok fortælle dig om du får gæster, et familiemedlem kommer hjem, om du får post, avis, reklamer. Vi hilser glad på alle du byder velkommen. Hvis vi har lyst gør vi hvad du vil have os til, men vi har vores egen vilje. Vi kan godt sætte en anden hund på plads, men det er ikke fordi vi er arrige det er bare en rest fra dengang hvor den mest dominerende hund på gården skulle beskytte sin flok og sin herrers ejendom.  


Pels:
Vores pels består af blød underuld og tæt strid overpels. I det daglige behøver vi ikke den store pelspleje, men i fældningsperioden er det rart at blive børstet et par gange om ugen.




Du kan læse mere om hvordan vi præcist skal se ud i vores racestandart. Du kan også bestille den ved DKK eller finde den på Norsk Kennelklubs hjemmeside (engelsk eller norsk udgave)  


I dag er vores rolle i samfundet mere selskabs og familiehund end brugshund. På udstillinger hører vi under spidshunde og vores specialklub hedder spidshundeklubben. Hvis du gerne vil se en Lundehund i virkeligheden kan du møde os på de fleste DKK- og spidshundeklubbens udstillinger. Hvis der er udstilling over flere dage så skal du se efter gruppe 5 det er spidshundegruppen. Vi har race 15 på Spidshundklubbens udstillinger. Hvis du tror du gerne vil købe en hvalp kan vores racerepræsentant formidle kontakt til hvalpekuld og fortælle dig, hvor du kan møde en voksen hund i nærheden af hvor du bor. Der fødes ca. 10-15 hvalpe om året.



I Danmark har vi ikke en "Norsk Lundehunde Klub" som de f.eks. har i Norge og Sverige som man kan melde sig ind i, men hvert år afholder Lundehundens Venner et træf hvor alle kendte lundehundeejere bliver inviteret med familie. Der er ingen kontingent men frivillige bidrag bliver brugt til udgifterne på disse træf samt udstillingspræmier.  

 
Tilbage til indhold | Retur til hoved menu