Kennel Heldager's Norsk Lundehund

Et lille teaterstykke skrevet til vores 25 årsjubilæum.
Det nåede ikke at blive opført.

Hundeposten - din hunds egen radio

Vovsefar:
Velkommen kære lyttere. Det er i dag den 18.8.2001 og jeg står på Grønnehave Camping som ligger ved Nyborg ud mod storebælt.
Jeres rapporter hedder i dag Vuffe Vovsefar.
Jeg havde hørt i min øresnegl, at en lille fugl have set, at der var strømmet en masse små ræve til en campingplads her ved Nyborg. Her mødte jeg rigtigt nok en masse søde hunde, der straks fortalte mig at der ingen ræve var i slægten. Jeg kunne som hundepostens udsendte medarbejder da også straks se at det kun kunne være mennesker der kunne se forkert. De er alle meget venlige og snakkende, så et par stykker er nu blev trukket til side til et interview.

Vovsefar:
Der var en lille fugl som mente I var små ræve.

Fru. Puff:
Ja, der er mange der tager fejl, men det er især mens vi er små, at mennesker tager fejl, når du ser rigtigt efter så hverken ligner eller lugter vi som ræve. I gamle dage var der også lundehunde - det hedder vores race - som havde grå , sort eller hvid som grundfarve, med mørke aftegninger som vi også har.
Nu findes vi med rødbrun eller gulbrun som grundfarve.

Vovsefar:
Ja, det kan jeg godt se, der er en anden ting, nu må man jo ikke snakke om en dames alder - men….. jeg troede først at I var en del yngre end jeg nu kan se I er voksne hunde…

Hr. Lunde:
Jeg kan se du kigger på vore poter… jo, man kan godt sige at vi har en god levefod…..

Frk. Puffin :
Åh, jeg har da en elegant slank pote.

Hr. Lunde:
…..ja, den yngste i flokken skal jo altid gø med…. jeg var ved at fortælle de kære lyttere om vore poter… vore poter er vores varemærke, vi har ekstra tæer og på forpoterne skal der helst indgå 5 af de 6 tæer i støttefladen dvs. vores poter virker bredder end andre hundes poter. Når mennesker ser vores pote første gang forveksler de tit vores pote med en hvalps…

Frk. Puffin:
Hvalpepoter kan godt være for store til resten af kroppen.

Fru Puff:
Vi har ekstra tæer fordi de hjalp os med at have et godt fodfæste dengang vi klatrede i fjeldene i Norge og hentede Lundefugle til den bonde vi boede hos.

Vovsefar:
I var jagthunde og I kunne aflevere fuglen i live, kan I stadigt det?

Fru Puff:
Både ja og nej. Hvis vi måtte kunne vi sikkert, men fuglen er fredet nu , men evnen til at fange lunder ligger dybt i os

Vovsefar:
Hvad med de fugle der er i Danmark, kan I fange og aflevere dem i live.

Frk. Puffin:
Nej, de danske fugle er nogle skravl, de dør af skræk hvis man fanger dem.

Vovsefar:
Jeg så et par af jer legede med en bold og I kunne noget vi andre hunde ikke kan…

Fru Puff:
Vi kan faktisk 3 ting som andre hunde ikke kan. Vi kan lukke/ folde vores øre, det var for at vi ikke skulle få jord og skidt i ørerne inde i lundefuglens gange. Vi kan bøje vores nakke så vi kan røre ryggen med snuden og vi kan sprede vores forben ud til siderne.

Vovsefar:
Er det noget i stadigt benytter jer af?

Frk. Puffin:
Det er smart at kunne lukke ørerne når man ikke gider høre efter .

Hr. Lunde:
Som du så lige før så træner vi vores smidighed når vi leger, vores mennesker syntes det er sjovt at vise andre hvad vi kan og der er flere mennesker der har opdaget at vi er gode til agility.

Vovsefar:
Ja, der er noget med I er meget hurtige på en agilitybane.

Frk. Puffin:
Ved du godt hvorfor det går så stærkt når en lundehunde er med i legen?

Det er fordi den ene er fuld af krudt og den anden er en lunde.

Vovsefar:
Det var vist slutbemærkningen. Tilbage til studiet.